Projekt
Nogle af Danmarks ældste betonkonstruktioner bevares på Langeliniekajen - tilstand overrasker ekspert
129 år gamle armerede betonkonstruktioner bærer Langelinieskuret på Langeliniekajen i indre København – og selvom bygningen nu restaureres, får det i høj grad lov til at forblive sådan. De over hundrede år gamle konstruktioner imponerer nemlig betonekspert i NIRAS Ole Viggo Andersen, der konkluderer, at tilstanden i mange tilfælde er god.
5. november, 2023
- Sektor: Byggeri
- Lande: Danmark
Det lyder ydmygt; Langelinieskuret. I virkeligheden er byggeriet et stort, historisk og bevaringsværdigt varemærke for Langeliniekajen i København. Bygningen har nemlig stået som en mur mellem hav og havn, land og udland, borgerliv og industri siden 1890’erne.
Alle indkomne skibe ved Langeliniekajen skulle dengang fragte deres varer igennem Langelinieskuret og om i Frihavn, hvorfra varerne på forskellig vis blev distribueret videre eller opbevaret i transit.
Sidenhen er bygningen blevet brugt til butikslokaler og restauranter, hvilket også bliver det primære brugsformål i fremtiden – og så er det håbet, at ”skuret” fremover skal huse flotte eventlokaler midt i Københavns turistcentrum.
Bevaring: Den mest bæredygtige løsning
”Vi har undervejs haft mange diskussioner om, hvor meget eller hvor lidt af bygningens betonkonstruktioner, der skulle rives ned,” fortæller Ole Viggo Andersen, der er betonekspert og projektleder for bevaringen af Langelinieskuret hos NIRAS.
Renovering af Langelinieskuret
Rådgiver: NIRAS
Bygherre: Karberghus A/S ved Signe Hommelhoff
Entreprenør: Arkil A/S
”Vi skal bevare så meget som overhovedet muligt af denne historiske bygning. Samtidig er det også en mere bæredygtig løsning for miljøet, at vi bruger mest muligt af den bygningsmasse, vi har i forvejen.”
Projektleder i NIRAS Ole Viggo Andersen
Det ville nemlig være langt det letteste at rive alle de gamle konstruktioner ned og bygge nyt. Men den løsning er hverken historisk eller miljømæssigt forsvarlig, mener han:
”Vi skal bevare så meget som overhovedet muligt af denne historiske bygning. Derfor forsøger jeg at holde nedrivning på et minimum. Samtidigt er det også en mere bæredygtig løsning for miljøet, at vi bruger mest muligt af den bygningsmasse, vi har i forvejen.”
Ifølge Ole Viggo Andersen er restaurering og bevaring en løsning, byggebranchen skal bruge meget mere i fremtiden. Derfor er han glad for den udfordrende og lærerige opgave med Langelinieskuret og understreger, at de lette løsninger sjældent er de mest interessante eller dem, man lærer mest af.
Bevaringen af Langelinjeskuret sker i meget tæt samarbejde med bygherre Signe Hommelhoff fra Karberghus ejendomme A/S, hvis engagement og entusiasme har smittet af på projektholdet:
"Det er meget tydeligt, at Signe Hommelhoff brænder for at bevare og restaurere bygningsværker - og det smitter! Hun har en fantastisk ildhu og fagligt er hun på dupperne både teknisk og historisk. Det er et samarbejde, jeg har lært meget af,” siger Ole Viggo Andersen.
Historiske betonkonstruktioner overrasker
Det kræver et ekstraordinært analysearbejde at undersøge tilstanden på de 129 år gamle betonkonstruktioner. Arbejdet er både møjsommeligt og tidskrævende. Ved at udtage prøver fra de forskellige betonkonstruktioner i Langelinieskuret, har Ole Viggo Andersen kunnet undersøge og analysere betonens tilstand.
I sidste ende er det nemlig tilstanden, der afgør, hvorvidt konstruktionen kan bevares eller ej. Heldigvis overrasker mange af de gamle betonkonstruktioner med en høj kvalitet:
”Overordnet set har vi at gøre med fantastisk uregelmæssig beton, der er håndlavet og processeret i langt mindre grad, end man ser det i dag,” fortæller Ole Viggo Andersen.
I bygningen har man fundet eksempler på beton med meget store stykker sten i – en betonblanding man ifølge ham aldrig ville se i moderne byggerier. På samme måde varierer bygningens armering med alverdens stålprofiler. Derfor er det vigtigt at stole på erfaringer:
”Selvom man aldrig ville bygge sådan i dag, så kan jeg jo konstatere, at konstruktionen har holdt i nu 129 år – og det er vigtigt at have in mente, når man arbejder med bygninger som denne,” siger Ole Viggo Andersen.
Gammel bygning, nye arbejdsprocesser
”Hele processen har været som at arbejde i et testlaboratorium,” siger Ole Viggo Andersen og fortæller, at bygningens høje bevaringsværdi forskubber mange af hans velkendte arbejdsgange:
”Normalt laver jeg en arbejdsbeskrivelse og en liste over, hvad der skal laves og hvordan. Men det er ikke altid muligt her – for vi møder mange overraskelser. Derfor er vi nødt til at være enormt agile og klar til at ændre kurs, når det pludseligt bliver nødvendigt,” siger han.
På bygningens perrondæk er man eksempelvis stødt på metalplader i et 50 år gammelt rækværk, hvor forkanten nu forvitrer. Derfor har det været nødvendigt til at arbejde sig stille og roligt ind på perronen og lave løbende analyser for at undersøge, hvornår man kan stoppe:
”Det er lidt som at bore i en rådden tand; hvad skal bores væk? Hvad kan bevares?,” forklarer Ole Viggo Andersen.
Ligeledes har bygningens kælder vist sig at gemme på store udfordringer. Langelinieskuret ligger nemlig midt i Øresund, hvilket giver store udfordringer med at sikre dræn i bygningen. Men da restaureringen af kælderen begyndte, opdagede holdet en stor trækonstruktion, der viste sig at være bærende. Derfor måtte de gentænke løsningerne og grave kældervæggene fri, så der kan etableres dræn langs væggene.
Bevaringen af Langelinieskuret er en del af en gennemgribende restaurering og renovering af Langeliniekajen, der i de kommende år gennemgår store forandringer. Og selvom processen er usædvanlig og udfordringerne mange, så satser man på at det nye, gamle Langelinieskur kan stå færdigt til at huse nyt liv allerede i 2024.
Vil du vide mere?
